Der er ingen, der er uenige i, at det er vigtigt for biblioteker at opbygge et solidt netværk. Et netværk der sikrer kontakt til så mange forskellige grupper i samfundet som muligt er en væsentlig forudsætning for at et bibliotek kan bevare sin vitalitet.

Der er også almindeligt anerkendt, at en god kontakt med den øvrige kommune, gerne på politisk – eller direktionsniveau – er en forudsætning for sikre forståelse for bibliotekernes nyttevirkning hos de politikere, der i sidste ende skal sørge for at hele gildet bliver betalt.

Endelig er der næppe heller nogen i branchen, der ikke har erkendt, at informationsbegrebet er under forandring. Informationssamfundet er ikke blot et spørgsmål om mere information, men også om information i nye sammenhænge og i mere ’intelligente’ former.

Derfor kan det undre, at der stadig er forbehold overfor at udføre borgerserviceopgaver på bibliotekerne.

Borgerservice er den opgave, der fører til kontakt med den bredeste del af befolkningen. Det er den opgave, der giver bibliotekerne de bedste kontakter i det lokale kommunale system og det er den opgave, der giver bibliotekerne den bedste mulighed for at arbejde med det nye informationsbegreb.

Måske skyldes forbeholdet at mange ser borgerservice som en konkurrent til de biblioteksopgaver, der er ’vores væsentligste berettigelse’, men borgerservice på bibliotekerne er ikke et alternativ til biblioteksopgaver. Borgerserviceopgaver er blot den måde, information om offentlige forhold ser ud i videnssamfundet, hvor skellet mellem information og handling er ophævet. Tidligere var der tydelige skel mellem information og tjeneste. Det er der ikke længere, men da nøglen til tjenesten er information (man kan ikke forestille sig nogen vil bestille en flybillet over nettet før de har fundet den rigtige information om afgangstider, destination og den slags) vil det stadig være væsentligt at vide hvad information er, hvordan man arbejder med information og helt konkret at kunne udvikle information og formidle kendskabet til informationsredskaber til andre.

Tidligere var kørerplaner og telefonbøger selvstændige informationsredskaber. I dag er information og udførelse smeltet sammen i netbaserede services (’Find rejse – bestil rejse’,’find abonnent – ring gratis’). Det betyder, at vi, hvis vi skal leve op til vores informationsforpligtelse, er nødt til at forholde os til ’handlingen’ også. Medmindre – selvfølgelig – vi helt vil opgive vores at arbejde med information.

Vi skal således ikke gå ind i borgerserviceområdet for at kopiere den måde borgerservice hidtil er blevet udført, men for at berige og forny borgernes muligheder for at begå sig i et samfund hvor skellet mellem information og service er ophævet.

Det er imidlertid ikke nok. Også kommunernes tilbud til borgerne skal ændres. ’Fra myndighedsudøver til serviceleverandør’ er mantraet i mange kommuner i dag. Objektiv sagsbehandling og digitalisering er andre tegn på, at også kommunerne er klar over, at forandringer er nødvendige.

Det er derfor ikke bare bibliotekerne, der har ’brug’ for at fokusere på borgerserviceopgaver for at udvikle sin virksomhed. Kommunerne har også brug for de kompetencer bibliotekerne besidder, hvis de skal udvikle deres borgerrelaterede services. Grundlaget for en god alliance er til stede skulle man synes.

Biblioteker som lokalsamfundscentre – perspektiver og udfordringer

Hvorfor er det en stor udfordring af gentænke bibliotekernes rolle i videnssamfundet?

Det er det blandt andet fordi ”fremtidssikringen” af velfærdssamfundet i en mere globaliseret verden ikke kun handler om erhvervsinnovation: bedre konkurrencekraft, teknologi og ledelse. Det handler også om samfundets evne til det man kunne kalde ”social innovation”, som jeg vil definere som : nye praksisformer og tænkeformer, der udvikler samfundet i en social, kulturel og økonomisk og mere inkluderende og demokratisk retning , dvs social, demokratisk og økologisk bæredygtighed: empowerment og social kapital opbygning. Social kapital kan defineres som normer, netværk og tillid, der fremmer muligheden for at handle til gavn for det fælles bedste eller løse fælles problemer Forskere fra mange forskellige discipliner (politologer, økonomer og sociologer – f.eks den amerikanske sociolog Robert Putnam) mener at samfund, hvor borgerne har et højt tillidsniveau til hinanden – og til samfundets demokratiske institutioner, har den bedste sociale og økonomiske omstillingsevne. Dette skyldes blandt andet, at tillid og netværk muliggør fælles troværdige og effektive løsninger af fælles udfordringer. Både det civile samfunds netværk og troværdige offentlige institutioner er vigtige for at vedligeholde og udvikle et samfunds sociale kapital. Opbygning af social kapital og social innovation er ikke mindst en udfordring i forhold til underpriviligerede grupper og lokalsamfund med en stor andel af etniske minoriteter og /eller medborgere med lave indkomster og uddannelsesniveau. Udviklingsprojekterne om udvikling af bibliotekerne til bredere medborgercentre i blandt andet Volsmose i Odense og Gellerupplanen i Århus fortjener her stor opmærksomhed. Her har medarbejdere, borgere og frivillige organisationer (f.eks lektiehjælp, etniske og lokale kulturforeninger m.v.) og rådgivningsfunktioner i forhold til job, uddannelse og job arbejdet i samme organisation. Målsætningerne har blandt andet været:

Udvikling af de tværsektorielle kompetencer: velfærdsprofessionerne ( bibliotekarer, ungdomsrådgivere, social arbejdere og sundhedsfolk) skal åbne sig mod hinanden og spille sammen med NGO’ere og aktive borgere – f.eks i folkeoplysning og udviklingsprojekter indenfor kriminalitetsforebyggelse, børneopdragelse/forældreskab, sundhed, kost, motion.

Udvikling af borgerinddragelse og empowermentkompetencer: professionerne skal åbne sig mod (lokal)samfundet: forældrene, brugere, pårørende, den frivillige sektor. Der er blandt andet arbejdet med dialogworkshops og anerkendende metoder i forhold til rådgivning m.v, som f.eks kan nedbryde skepsis og mistillid mellem borgere og offentlige myndigheder Konceptet om bibliotekerne som medborgercentre, der også har aktiviteter i forhold til f.eks kommuners frivilligheds politik, sundhedsfremme (som efter kommunalreformen er blevet et vigtigere område), ungerådgivning og integration kan afhængig af de lokale forhold naturligvis antage forskellige former. Konceptet er vigtigt at få bredt ud fordi det kan være en god platform for både styrkelse af det civile samfund og fornyelse af offentlige funktioner, idet biblioteket har en særlig historisk betinget status som ”frirum”, der er velegnet som udviklingsplatform.

Det er en investering i samfundets sociale kapital. John Andersen, Professor RUC

Har public service noget med biblioteker at gøre? Skriv en kommentar til dette indlæg.