Arkiv for august, 2009

Partnerskaber - 27. august, klokken 09:34 af Bodil Have Permalink Læs kommentarer (4)

Een form for partnerskab …

… er et spirende samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aalborg Bibliotekerne og yderligere et par folkebiblioteker i regionen. AAU har fået projektmidler fra Vækstforum Nordjylland til videnspredning mellem erhvervslivet og universitetet og skal igangsætte aktiviteter, der synliggør AAU som regionens største vidensinstitution over for små og mellemstore erhvervsvirksomheder. Men universitetet vil også gerne nå ud til den brede nordjyske befolkning – gennem folkebibliotekerne.

Samarbejdet starter med en Solution Camp – et crash-kursus i innovation - i begyndelsen af oktober, hvor vi sammen skal udvikle projekt Uni-Bib. Eksempler på fælles aktiviteter kunne f.eks. være fysiske rum på biblioteket, hvor AAU præsenterer forskningsresultater, temaarrangementer med forskere og professorer, videotransmitterede forelæsninger, kemi-shows, klimaudstillinger o.lign.

Vi får en ressourcestærk samarbejdspartner og kan blive en synlig medspiller i den regionale erhvervsudvikling – og måske kan det medføre en "ny" politisk goodwill ?
Og den spændende udfordring for os bliver at kombinere det erhvervsrettede udgangspunkt med folkebibliotekernes brede målgruppe.

Kommentér indlægget (4)
Bibliotekernes rolle, Digital infrastruktur - 25. august, klokken 13:52 af Lars Bornæs Permalink Læs kommentarer (5)

Er det kommunale selvstyre altid en fordel…..?

Ingen tvivl om, at kommunalt engagement, initiativrigdom og til tider vovemod har en stor del af æren for det bibliotekssystem vi kender i dag.

Men når det er sagt, så forekommer det mere og mere indlysende, at det kommunale selvstyre også har betydet en skarp håndhævelse af vores ret til at bruge en stadig større del af budgettet til indkøb og vedligehold af et bibliotekssystem indkøbt på et (næsten) monopoliseret marked med ukontrollerbare priser. Vi opfinder hver især vores søgemaskiner. Vi fastholder retten til at holde 100 forskellige hjemmesider i luften, ligesom vi på mange biblioteker stadigvæk finder det formålstjenligt, at bruge (meget) tid på at indkøbe de samme materialer som de sidder og køber i nabokommunen. På licens- og databaseområdet fastholder vi på anarkistisk vis retten til at udvande det interurbane lånesystem og dermed den fri og lige adgang til information (medens vi lader staten om at køre bjerge af bøger rundt i lastvogne om natten). Vi kræver rum og plads til at opfinde alle de dybe tallerkener selv – og retten til ikke at bruge dem efterfølgende. Og endelig kræver kommunerne retten til at bruge øremærkede bibliotekspenge til alt andet end biblioteker.

Selvom den lokale virkelyst gennem årene har givet folkebiblioteker pondus og indhold, så kan man vel godt i et svagt øjeblik overveje om tiden er kommet til en mere markant central profil i forhold til specielt den digitale infrastruktur (centralisering lyder så håbløst) hvis et sømløst og sammenhængende biblioteksvæsen fortsat skal være en realitet – og ikke mindst hvis vi skal have råd til et sådant.

De ressourcer vi hver især kunne spare på  fælles bibliotekssystem, fælles katalog, fælles søgemaskiner, fælles hjemmeside, fælles licenser og alt det andet, kunne passende spenderes på det relationelle lokale bibliotek.

Kommentér indlægget (5)
Bibliotekernes rolle - 12. august, klokken 14:12 af Michael Wright Permalink Læs kommentarer (2)

Rammer vi forbi vores vigtigste målgruppe?

En trediedel af befolkningen sætter ikke sine ben på folkebiblioteket.  Sådan har det set ud i mange år og mønsteret ser ikke ud til at ændre sig.

Det er dem med de dårligste uddannelser, laveste indkomster og som bor længst væk fra byernes tilbud.

Når opgaven for bibliotekerne er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet er det høfligt sagt ikke særlig succesrigt, at de grupper der har det største behov, netop er de, vi ikke når ud til.

Og hvorfor gør vi så ikke det?

Hvis en kunde skal overbevises om, at hun skal købe et produkt, er det nødvendigt, at hun opfatter det som attraktivt og let tilgængeligt. At sælgeren synes det, er ikke nok.

Måske forekommer størstedelen af de produkter, bibliotekerne har på hylderne ikke tilstrækkelig attraktive for den trediedel af brugerne, jeg her taler om, og måske virker mange af dem for besværlige at gå til?

Vi ved det ikke! For generelt set ved vi i bibliotekssektoren alt for lidt om vores brugere og endnu mindre om vores “ikke- brugere”. Dertil er informationsindsamlingen al for usystematisk og sporadisk. Ingen virksomhed på samme størrelse som den danske bibliotekssektor ville acceptere at vide så lidt om deres kunder og ikke mindst om de, der ikke er deres kunder.

Netmusik er et godt eksempel på, hvordan noget, der opfattes som attraktivt og som stilles til rådighed på en enkel og let tilgængelig måde, får brugerne til at strømme til. Måske skulle vi i meget højere grad tænke i ydelser og formater, som er faktisk attraktive også for de”svage” brugere og mindre på rollen som formidlere af den “rigtige” kulturelle oplevelse.

Sat på spidsen: til trods for, at bibliotekerne generelt set er populære, så oplever vi et meget kraftigt fald i nyudlånene, at en trediedel ikke ønsker at bruge os, at vi ikke ved hvorfor og at vi nok er lige lovlig tilbøjelige til særligt at henvende os til de, der har samme kultursmag, som vi – og som har mindst brug for os.

Kommentér indlægget (2) Tags: , ,