Biblioteker som lokalsamfundscentre – perspektiver og udfordringer
Hvorfor er det en stor udfordring af gentænke bibliotekernes rolle i videnssamfundet?
Det er det blandt andet fordi ”fremtidssikringen” af velfærdssamfundet i en mere globaliseret verden ikke kun handler om erhvervsinnovation: bedre konkurrencekraft, teknologi og ledelse. Det handler også om samfundets evne til det man kunne kalde ”social innovation”, som jeg vil definere som : nye praksisformer og tænkeformer, der udvikler samfundet i en social, kulturel og økonomisk og mere inkluderende og demokratisk retning , dvs social, demokratisk og økologisk bæredygtighed: empowerment og social kapital opbygning. Social kapital kan defineres som normer, netværk og tillid, der fremmer muligheden for at handle til gavn for det fælles bedste eller løse fælles problemer Forskere fra mange forskellige discipliner (politologer, økonomer og sociologer – f.eks den amerikanske sociolog Robert Putnam) mener at samfund, hvor borgerne har et højt tillidsniveau til hinanden – og til samfundets demokratiske institutioner, har den bedste sociale og økonomiske omstillingsevne. Dette skyldes blandt andet, at tillid og netværk muliggør fælles troværdige og effektive løsninger af fælles udfordringer. Både det civile samfunds netværk og troværdige offentlige institutioner er vigtige for at vedligeholde og udvikle et samfunds sociale kapital. Opbygning af social kapital og social innovation er ikke mindst en udfordring i forhold til underpriviligerede grupper og lokalsamfund med en stor andel af etniske minoriteter og /eller medborgere med lave indkomster og uddannelsesniveau. Udviklingsprojekterne om udvikling af bibliotekerne til bredere medborgercentre i blandt andet Volsmose i Odense og Gellerupplanen i Århus fortjener her stor opmærksomhed. Her har medarbejdere, borgere og frivillige organisationer (f.eks lektiehjælp, etniske og lokale kulturforeninger m.v.) og rådgivningsfunktioner i forhold til job, uddannelse og job arbejdet i samme organisation. Målsætningerne har blandt andet været:
Udvikling af de tværsektorielle kompetencer: velfærdsprofessionerne ( bibliotekarer, ungdomsrådgivere, social arbejdere og sundhedsfolk) skal åbne sig mod hinanden og spille sammen med NGO’ere og aktive borgere – f.eks i folkeoplysning og udviklingsprojekter indenfor kriminalitetsforebyggelse, børneopdragelse/forældreskab, sundhed, kost, motion.
Udvikling af borgerinddragelse og empowermentkompetencer: professionerne skal åbne sig mod (lokal)samfundet: forældrene, brugere, pårørende, den frivillige sektor. Der er blandt andet arbejdet med dialogworkshops og anerkendende metoder i forhold til rådgivning m.v, som f.eks kan nedbryde skepsis og mistillid mellem borgere og offentlige myndigheder Konceptet om bibliotekerne som medborgercentre, der også har aktiviteter i forhold til f.eks kommuners frivilligheds politik, sundhedsfremme (som efter kommunalreformen er blevet et vigtigere område), ungerådgivning og integration kan afhængig af de lokale forhold naturligvis antage forskellige former. Konceptet er vigtigt at få bredt ud fordi det kan være en god platform for både styrkelse af det civile samfund og fornyelse af offentlige funktioner, idet biblioteket har en særlig historisk betinget status som ”frirum”, der er velegnet som udviklingsplatform.
Det er en investering i samfundets sociale kapital. John Andersen, Professor RUC
Abonnér på RSS-feed
10. november 2009 kl. 20:17
Jeg har flere gange været på vej til at kommentere dette indlæg, men har afholdt mig fra det, fordi jeg er så enig i dets synspunkter. Men jeg vil alligevel godt markere, at det er en utrolig opmuntring at læse så skarpt formulerede udviklingsperspektiver fra en person, der ikke er biblioteksmenneske.
Social kapital og empowerment- for bare at tage fat i et par af de centrale begreber i indlægget- rummer brobygningspotentiale, som biblioteker virkelig kan understøtte. Men det er vigtigt at fastholde at biblioteker ikke er sociale institutioner, men kultur- og vidensinstitutioner. Deres magi forsvinder, hvis man for stærkt mærker en social bagtanke. Biblioteket skal ikke bare være et symbol på fri og lige adgang til viden, det skal i praksis demonstrere fællesskabet. Vi skal møde ‘de andre’ på biblioteket og blive bekræftet i, at vi har et fælles projekt – gør vi det, er den sociale ‘heling’ og integration fantastiske biprodukter af kulturarbejdet.