Med vedtagelsen af lov om biblioteker blev det fastslået, at de danske folke- og forskningsbiblioteker sammen skal løse biblioteksopgaven gennem en struktur, der omfatter overbygningsfunktioner i forhold til folkebibliotekerne.
Styrelsen for Bibliotek og Medier har ansvaret for udmøntning af loven, og til støtte for sin virksomhed nedsat et biblioteksråd med repræsentanter for en række biblioteker og organisationer. Her drøftes bl.a. centralbibliotekstrukturen.
Derudover er der under Statsbiblioteket nedsat et Overcentraludvalg, der er rådgivende om Statsbibliotekets overbygningsvirksomhed. Overcentraludvalget berører ofte temaer af tværgående overbygningskarakter, hvilket giver en skævvridning eller paralleludvikling i forhold til initiativer i CB-strukturen.
Nota (tidligere DanmarksBlinde Bibliotek) har tilsvarende nedsat et overordnet brugerorgan.
Det her er et eksempel på de mange mødefora, hvor biblioteksfolk mødes. Mon tiden er kommet til konsolidering også på den front? Man kunne f.eks. forestille sig, at overbygningsområdet bør ses under ét, således at der opnås den bedste service på den mest effektive måde.
Man kunne etablere et et bredt sammensat Overbygningsråd til erstatning for de øvrige.
Det ville samlet set være en besparelse og en serviceforbedring.
Et sådant Overbygningsråd skal følge udviklingen på det samlede overbygningsområde bestående af udviklingsmidlerne, centralbibliotekerne, Statsbiblioteket , Blindebiblioteket og Det Kongelige Bibliotek. Overbygningsrådet skal løbende komme med forslag til optimering og fortsat udvikling af den samlede overbygningsfunktion, inkl.Notas og Statsbibliotekets overbygningsfunktioner.
Abonnér på RSS-feed
24. marts 2010 kl. 21:26
Det ville være meget simpelt at forenkle overbygningsfunktionen – ved at nedlægge Statsbiblioteket og pålægge de offentligt støttede forsknings- og specialbiblioteker at udlåne uden restriktioner til folkebibliotekerne ville man få en meget mere simpel konstruktion og en bedre udnyttelse af bogbudgetterne. At man samtidig ville få en mere enstrenget nationalbibliografisk registrerings- og bevaringsfunktion er kun en behagelig bieffekt!
1. april 2010 kl. 10:20
Statsbiblioteket har altid indkøbt den del af overbygningslitteraturen for folkebibliotekerne, der ikke faldt ind under nogen af de eksisterende forskningsbibliotekers område. Man kan få en fornemmelse af størrelsesordenen ved at se på en årgang af de gamle kataloger og sammenligne størrelsen af overcentralkataloget med accessionskataloget.
Overbygningsmæssigt tror jeg ikke at folkebibliotekerne kan fungere uden Statsbiblioteket. Samtidigt har Statsbiblioteket overtaget en række centrale funktioner, der tidligere blev udført andetssteds, bl.a. oplysningskontorets funktioner. Det har ganske vist medført, at hvor man tidligere opbrugte folkebibliotekernes samlede muligheder inden man ulejligede forskningsbibliotekerne, så får man i dag, når man bestiller en gemen folkebiblioteksbog, som man kan se står hjemme både i Malmø og Helsingborg, et aldrig tidligere udlånt eksemplar fra Göteborg Universitetsbibliotek.
Med Statsbibliotekets overtagelse af størstedelen af bevaringsforpligtelserne indenfor medieområdet, kan jeg godt se, at der må være nogle sammenfaldende interesser for brugerne af de 3 biblioteker, men der er forskel på det, der foregår i en institutions brugerpanel og i et samarbejdsorgan mellem forskellige institutioner og derfor siger jeg held og lykke med bestræbelserne for at skabe et de facto samarbejdsorgan med brugerindflydelse.