Uncategorized

Uncategorized - 28. oktober, klokken 10:21 af mogensv Permalink Læs kommentarer (2)

Organisering

Med vedtagelsen af lov om biblioteker blev det fastslået, at de danske folke- og forskningsbiblioteker sammen skal løse biblioteksopgaven gennem en struktur, der omfatter overbygningsfunktioner i forhold til folkebibliotekerne.

Styrelsen for Bibliotek og Medier har ansvaret for udmøntning af loven, og til støtte for sin virksomhed nedsat et biblioteksråd med repræsentanter for en række biblioteker og organisationer. Her drøftes bl.a. centralbibliotekstrukturen.

Derudover er der under Statsbiblioteket nedsat et Overcentraludvalg, der er rådgivende om Statsbibliotekets overbygningsvirksomhed.  Overcentraludvalget berører ofte temaer af tværgående overbygningskarakter, hvilket giver en skævvridning eller paralleludvikling i forhold til initiativer i CB-strukturen.

Nota (tidligere DanmarksBlinde Bibliotek) har tilsvarende nedsat et overordnet brugerorgan.

Det her er et eksempel på de mange mødefora, hvor biblioteksfolk mødes. Mon tiden er kommet til konsolidering også på den front? Man kunne f.eks. forestille sig, at overbygningsområdet bør ses under ét, således at der opnås den bedste service på den mest effektive måde.

Man kunne etablere et et bredt sammensat Overbygningsråd til erstatning for de øvrige.

Det ville samlet set være en besparelse og en serviceforbedring.

Et sådant Overbygningsråd skal følge udviklingen på det samlede overbygningsområde bestående af udviklingsmidlerne, centralbibliotekerne, Statsbiblioteket , Blindebiblioteket og Det Kongelige Bibliotek. Overbygningsrådet skal løbende komme med forslag til optimering og fortsat udvikling af den samlede overbygningsfunktion, inkl.Notas og Statsbibliotekets overbygningsfunktioner.

Bibliotekernes rolle, Uncategorized - 23. september, klokken 23:51 af Inger Permalink Læs kommentarer (3)

Hvad er meningen !

Bibliotekets formålsparagraf  ”at fremme oplysning,  uddannelse og kulturel aktivitet” er velkendt og klar i vores egen selvforståelse. Men når vi kommer til at forklare vores ejere (politikerne og borgerne) hvad det betyder for dem og hvordan biblioteket gør en forskel, så kaster vi os ud i længere udredninger. Vi kan argumentere godt og længe, men vi mangler nogle formuleringer som kort fortæller, hvordan vi gør en forskel i folks liv og hvad de ville mangle, hvis ikke vi var der.

Oticon var nogle af de første til at finde og forklare deres mening. Først da de formulerede deres mening  ”at give mennesker livsværdi” kunne de flytte fokus fra at forfine og lave teknisk set bedre og bedre høreapparater, til at lave gode høreapparater, der tog udgangspunkt i brugernes behov – forbedret hørelse i diskret design. 

Forfiner vi også i bibliotekerne vores ”produkt” uden at vide hvad ”meningen er” ? 

Mange biblioteker tager nye opgaver ind, bl.a. salg af togbilletter, salg af teaterbilletter, borgerservice: Det gør vi i en tid hvor togbilletter kan købes på nettet (og snart på mobilen) og borgerservice bliver mere og mere digitalt. 

Bibliotekerne er vigtige og har masser af potentiale, men vi skal blive bedre til at kunne forklare vores ”mening” både for os selv og for borgerne. 

Jeg har i denne sommer diskuteret bibliotekets ”mening” både på twitter og på blogs, men de bud jeg har fået er jeg stadig ikke helt tilfreds med – selvom det har udviklet sig positivt undervejs.

Madsen Mygdal havde et tankevækkende indlæg i sidste nummer af Bibliotekspressen. Hvis han mener, at man ved at give folk 5.000 m2 og en lille pose penge kan erstatte  bibliotekerne, så har vi da et problem med at forklare vores ”mening” . 

Jeg leder stadig efter meningen med fremtidens bibliotek – og tænker bare vi ikke ender som byens boghandel, der stadig hedder boghandel men er en papirhandel.

 

Så hvad er meningen med fremtidens bibliotek ?