Det har jeg hævdet ved flere lejligheder. Hvad indebærer det – og er det godt eller skidt?
Med ’medialisering’ mener jeg, at bibliotekerne i brugernes øjne (tror jeg – vi har faktisk ingen undersøgelser) i stigende grad opfattes som et medie. I hvert fald er brugen af bibliotekernes hjemmesider parallel til anden internetbrug. Hvis vi tænker frem på det nye børnesite, der er under udvikling, så er en af hovedintentionerne, at sitet skal have en egenværdi, at der skal være så spændende trailere, så interessante præsentationer af bøger og andre medier, at det ikke bare er et bestillingsværktøj, men at det er sjovt at surfe rundt på.
Der ligger også et ’medialiseringstræk’ i download af filer hjemmefra via bibliotekets licenser. Succes med Bibliotekernes Netmusik, netlydbog og nu filmstriben tyder på at vinden blæser den vej. Hvad betyder det for relationen til borgerne? Vi ved ikke nok om det, men vi kan gætte på, at de vil stemme med fødderne endnu mere end tidligere. Er indholdet godt og let tilgængeligt kommer de, hvis ikke er de måske borte for altid.
Hvis vi tænker i radio/tv baner, så er situationen, at 70 % af danskerne er daglige brugere af en public service kanal? Hvor mange brugere vil vi forvente på vores børnesite? ’Medialisering’ betyder måske, at vi skal være mere ambitiøse i forhold til vores benyttertal.
Hvordan får public service kanalerne så mange brugere? Blandt andet ved at arbejde systematisk med segmenter og ved at følge op med brugertests hele tiden. Præcis de to forhold tror jeg bliver afgørende for bibliotekerne i fremtiden: mere målbevidsthed i formidlingen – og mere check på hvad brugerne vil – og lydhørhed overfor ønskerne. Hvordan gør vi det? Har du et bud?
Jeg har flere gange talt om at vi har ’en ny offentlighed’ – og er blevet spurgt om hvad det betyder? – og hvad det har med biblioteker at gøre. Her er et hurtigt bud: Hvis vi forstår ’offentlighed’ som en slags forum for information, meningsudveksling og meningsdannelse i vores demokratiske samfund, så har vi en offentlighed, der er under stærk forandring. De traditionelle nyhedskanaler, massemedier som radio, tv og dagblade mister brugere – og det sker over hele verden. Læsertal for dagblade falder hurtigt og seertal på nyheder ligeledes. Samtidig slår nye kommunikationsformer igennem forbløffende (for mig i hvert fald) hurtigt. Først og fremmest former som Facebook, Twitter og YouTube og blogs. Og der er en klar tendens til et nyt kommunikationsmønster, en markering af at folk ytrer sig i og blander sig – men altså langt hen igennem nye kanaler. Og på en noget anden måde end det traditionelle læserbrev.
Hvad har det så med biblioteker at gøre? Måske ikke noget. I hvert fald vil udviklingen nok fortsætte i det mønster vi ser, selv om bibliotekerne ikke reagerer. På den anden side: Er der ikke en mulighed for bibliotekerne for at følge konstruktivt op på nogle af de emner, der er oppe? For at understøtte nogle debatfora – for at skabe en crossover fra en virtuel debat til et forsamlingshus debat brag?
Og så er der jo det helt grundlæggende spørgsmål om hvad den nye virtuelle debat kultur gør ved den daglige dialog med brugerne?
Hvad mener du?
Hvad er det vigtigste i en fornyelsesstrategi for folkebibliotekerne?
Jens Thorhauge giver et hurtigt bud. Har du et bud? Så skriv en kommentar til dette indlæg.
Kulturministeriets rapport om digitalisering af kulturarv konkluderede, at resultatet af en eventuel mere omfattende digitaliseringsindsats ikke ville blive formidlet gennem en samlet portal (http://www.kum.dk/sw84616.asp , side 13, 49-50).
Konklusionen afspejler et ønske om at kulturarven formidles gennem eksisterende kanaler eller formidlingsformer specifikt tilrettet målgruppen. Selv om digitaliseringen således naturligt fokuserer på materialer og samlinger, prioriterede man brugerens webmiljø som udgangspunkt for formidlingen.
Der arbejdes dog fortsat på at etablere portaler i mange sammenhænge. På biblioteksområdet er man i færd med at etablere en børneportal, og på museumsområdet er denne type formidling fortsat den dominerende.
Netop på museumsområdet har man længe specifikt drøftet den digitale formidling. Det sker bl.a. på bloggen http://www.formidlingsnet.dk/. Området rummer også flere eksempler på nye formidlingstiltag som f.eks. projektet 1001-fortællinger og historisk atlas.
På biblioteksområdet synes en række initiativer inden for integreret søgning at antage, at man kan erstatte mere traditionel formidling med teknik (rss-feeds, relationer ml. materialer, anbefalingsservices mv.). Man kan samtidig konstatere, at litteratursiden er et af de mest brugte tilbud (jf. www.bib.kpiindex.dk/ ) og at en række af de mest benyttede websites også har karakter af portaler (jf. http://www.fdim.dk/?pageid=84 )
Måske er portalernes nedtur bare et rygte.